Beretning 2007
Kimbrerfesten har afholdt sit årlige Repræsentantskabsmøde.
Til stede var repræsentanter for klubberne der står bag festen, overværter og komiteen. Formand for Kimbrerfesten Tommy Hejlskov aflagde beretning om en vellykket Kimbrerfest.
Selvom vejrguderne ikke var særlig venlige overfor festen, så var der pænt besøgt i anlægget. Søndag hvor det regnede hele eftermiddagen kunne vi godt have brugt nogle flere mennesker, men der var dog nogle der trodsede regnen for at se Irene Kjær fra Volleyballklubben blive udnævnt som årets Kimbrer. Pengeynglerne Fik også afleveret de 10.000 som de fik til festen 2006. De var vokset til den flotte sum af 140.000,-. Det var virkelig flot.
Der var stor opbakning til de forskellige aktiviteter, Modeshow, vild med dans, festmiddag, gule ærter, m.m. Desværre var der ikke mange og se Fede Finn & Funny Boys Søndag eftermiddag, men da åbnede sluserne sig også totalt. Men heldigvis blev der tørvejr til aften, så der var pænt besøgt til deres sidste optræden. Børneoptoget Lørdag havde ca 70 børn med, de var sminket i dagens anledning. Det store optog Søndag havde 15 indslag, Kimbrergarden førte an, og Løgstørgarden deltog midt i optoget.
Søndag aften sluttede festen af med et flot fyrværkeri. Kasserer Finn Odbjerg aflagde regnskab. Omsætningen var på højde med sidste år. Der var foretaget lidt investeringer i materiel. Desværre var der en udgift på 17.000 til ting der var stjålet og ødelagt til festen. Det er kedeligt at nogle mennesker ikke har forståelse for det frivillige arbejde der ligger bag, og er skyld i at der bliver mindre overskud til gavn for idrætten i Aars. Men trods tyveri og hærværk lykkedes det at lave et pænt overskud. Så der bliver kr. 400.000 til klubberne, samt kr. 10.000 som repræsentantskabet valgte at give til Musikhuset.
Marianne Sigvard, Finn Odbjerg og Ove Andersen var på valg til Komiteen, de blev genvalgt. Som Suppleanter genvalgtes Lars Bjørn og Henrik Larsen. Ligeledes genvalgtes revisiorene Leif Kjeldsen og Ole Johansen. Efter Repræsentantskabsmødet var der evalueringsmøde. Her udveksles erfaringer fra festen, så vi kan justere de ting der måtte være til næste fest.
Lasse Myrup fra MEDIE-GRAFIK mente det var på tide vi fik vores egen hjemmeside, så fremover kan man kikke på www.kimbrerfesten.dk . Siden er dog under opbygning, så man skal bære over med den et stykke tid endnu.
Anlægget blev ikke renoveret over det hele som nogen nok har bemærket. Men da man påbegynder dræning i en del af området var det omsonst at reetablere her.
Formanden sluttede med at takke alle for et godt samarbejde omkring festen. En stor tak til erhvervslivet og kommunen for assistance, og ikke mindst til borgerne for at være med til at lave en god byfest.









